Dette er skrevet på baggrund af en nu afdød beboers fortælling og minde.

Lejeboligerne på Hvidovrevej 2-18, fordelt på 3 blokke, blev bygget i 1933. Den omtalte beboer flyttede ind i ejendommen 1. november 1939, kort efter hendes bryllup med elektromekaniker. Alle lejlighederne var dengang 2 værelses med stue og 1 værelse. Dengang betalte de 63 kr. pr. md i leje (altså bare 756 kr. om året) + 11 kr. i varme.

Omkring 1940-1941 skiftede ejendommen ejer. Det var i samme periode opgangene fik en “fernisering” som primært bestod af, at der blev lagt linoleum på gulvene. Den gang havde dørene i opgangen forskellige farver efter etage, på den måde var hoveddøren til lejlighederne i stuen grønne, på 1. sal dybrøde og på 2. sal gule.

Den gang var 6. st. tv en funktionær bolig, hvor viceværten boede. De holdte fællesareal pænt. Senere blev arbejdet varetaget af en form for gårdmand, som boede i nr. 8. Han var ansat på nogle lidt andre betingelser og fællesarealet blev ikke længere holdt så pænt. Det fortælles at græsset af og til var så højt, at det blev slået med le.

I de første år bestod vaskekælderen af en stor grugkedel, hvor tøjet blev kogt og de kummer, som stadig eksistere her i 2014, hvor tøjet blev skyllet. Alt efter antallet af beboer i de enkelte lejligheder kunne det nemt tage en hel dag at vaske tøj. Hver lejlighed havde derfor hver sin faste vaskedag og tørredag, så kørte man en fast turnus hvor beboerne så havde mulighed for at bytte dage indbyrdes.

Området omkring ejendommen var præget af, at alt beplantning var nyt og der var derfor ingen høje træer. I bygningerne hvor Aagesens motorcykler ligger nu, var i 1930’erne og 1940’erne et lille butikstorv med en slagter, skomager, grønthandler, urmager og mejerisk. Men bygningerne i området er de samme, Hvidovrevej var dengang væsentlig smallere da der ikke var så meget trafik og fortovet var dobbelt så bredt, i og med der ikke var nogen cykelsti.

Vores fortæller beretter, at i 1939 bestod køkkenfaciliteterne af 2 gasblus og en træfyret bordovn med skorsten ud af køkkenvinduet, senere anskaffede de sig et bordkøleskab hvortil der blev leveret is i blokke til køling 1-2 gange om ugen. Ved indflytning (da bygningerne blev opført) havde beboerne mulighed for selv at vælge maling og tapet, delvist mod merbetaling, men der var krav om lysegrå køkkener

Fortællerens mand var en elektromekaniker og fik derfor tilbuddet om at blive ansvarlig for fyrets vedligeholdelse imod betaling, parret takkede dog nej, da de var bange for at deres kontakt ville blive omdøbt til funktionærbolig, funktionærer kunne nemlig opsiges hvis man ikke var tilfreds med deres arbejde. Selv vaskede hun trappeopgangene 2 gange om ugen for at lette lidt i budgettet. Det fortælles, at beboerne i de andre opgange ofte var søde til at stille en spand med brugt sæbevand fra tøjvask til rådighed.

Krigen

I 1940 brød krigen ud og påvirkede livet i ejendommen, som alle andre steder. Oliefyret slap op, og der blev fyret med brunkul. Da brunkul fylder meget, måtte man bygge en trælade på fællesarealet til at opbevare kullet. Da brunkullet ligeledes slap op, valgte man at rive laden ned og smide den i fyret for på den måde at få enkelte dages ekstra varme. Træ til køkkenovnene var ligeledes en mangelvare, og beboerne måtte ud og samle kviste til madlavningen. De hentede vand fra Damhussøen i spande for at skylle ud i toilettet.

Når der blev leveret varer nede på det lille torv var køerne til produkter som smør og rugbrød lange. Her havde beboerne en stor fordel i at være kendte ansigter, idet folk udefra blev afvist ved skranken.

Cykelkælderen blev brugt til beskyttelsesrum ved luftalarmerne, vinduerne var dækket til med sandsække, hver opgang havde en der var ansvarlig for at få folk hurtigt og sikkert ned i kælderen, både han og hans hjælper blev udstyret med hjelme. I begyndelsen var der stor fremmøde i cykelkælderen når alarmerne lød og folk sad i morgenkåber om natten. Men da alarmen “hver anden nat” blev fremmødet hurtigt mindsket.

Efter krigen blev der lavet flere forbedringer i ejendommen, blandt andet blev der isat nye vinduer, der kom lås på opgangsdørene. Omkring 1950 kom der varmt vandt i køkkenerne, til stor glæde for beboerne – tidligere havde der kun væres varmt vandt i badeværelset.

Der var mange sjove arrangementer på plænen f.eks. fastelavnsfest, der boede mange unge familier.

I 1985-1990 (for ca 25-30 år siden) blev blok 3 solgt fra. 2. ejer 14-15 år solgt til Zittan som begynder at sælge lejlighederne fra efterhånden som lejere fraflytter.

Nabobygninger er de samme.

I starten af 1990’erne blev der sat altaner op.